Flevokust Havn: hvor økonomi og økologi styrker hinanden
En havn og et erhvervsområde, hvor der bygges i fuld gang, og hvor der samtidig skabes plads til ny natur. På Flevokust Haven går økonomisk udvikling og økologi hånd i hånd lige fra starten. Med en særlig tilgang til jordbunden, nye naturområder, wadi’er, trærækker og blomsterrige urteblandinger arbejdes der på at skabe et erhvervsområde, der ikke kun er funktionelt, men også grønt, biodivers og klimaresistent.
Flevokust Haven ligger på et sted med en særlig historie. Efter inddæmningen af Flevoland blev der her anlagt et stort opdrætsanlæg for ferskvandsfisk. Fra begyndelsen af 1990’erne blev dette taget ud af drift. En del af de gamle fiskedamme og diger kan stadig genkendes i landskabet.
Klaas de Jonge, projektleder for anlægsingeniørarbejde i Lelystad Kommune, fortæller: »I 2016 fik vi tilladelse til at udvikle området. Allerede dengang blev der hos Flevokust Haven besluttet, at dette skulle ske på en naturintegreret måde.” Det handlede ikke kun om at genoprette den natur, der forsvandt som følge af udviklingen. Ambitionen var større: at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt økosystem end det, der oprindeligt fandtes.
Naturen har fra starten været en del af designet
Hvor naturen i forbindelse med områdeudvikling nogle gange først tilføjes bagefter, er økologi på Flevokust Haven taget med i betragtning fra starten. Natur, vand, jord, infrastruktur og erhvervsaktiviteter er blevet betragtet i sammenhæng. Det kræver et tæt samarbejde mellem Lelystad Kommune, provinsen Flevoland, økologer, ingeniører og andre berørte parter. Sammen søger de løsninger, der ikke kun muliggør områdets økonomiske udvikling, men også skaber en økologisk merværdi.
»Hos Flevokust Haven tænkte vi allerede ved projektets start over en løsning, der kunne forene økonomi og økologi. Ofte tænker man først og fremmest på et erhvervsområdes økonomiske effektivitet. Men ved at lade økologi være en del af grundlaget er vi nu nået frem til et unikt økologisk system, og det er vi meget stolte af”, siger De Jonge. Resultatet er et erhvervsområde, hvor plads til virksomheder går hånd i hånd med plads til vand, træer, planter, insekter og andre dyr.
På den sydlige side af Flevokust Haven ligger der nu et natur- og kompensationsområde på omkring 24 hektar. Her er der blandt andet plads til bævere og oddere. Andre steder i området skaber trærækker, vandløb, wadi’er og urterige beplantninger nye levesteder og forbindelsesruter.
Vand, træer og blomstrende forbindelser
Også over jorden arbejdes der på at øge biodiversiteten. Wadi’er opsamler regnvand og lader det gradvist sive ned i jorden. Dermed hjælper de med at forhindre oversvømmelser under kraftige regnskyl og holder på vandet længere i tørre perioder. Samtidig udgør de et attraktivt levested for planter, insekter og andre dyr.
Der plantes træer langs forskellige dele af området. Disse træer giver ikke kun kølig skygge og læ, men udgør også genkendelige flyveruter for flagermus. Blomsterrige urteblandinger tiltrækker en lang række insektarter og skaber gennem deres indbyrdes forskelle et stærkere helhedsbillede.
Netop denne variation er vigtig. Hvert træ, hver plante og hver blomst har sin egen funktion i økosystemet. Sammen sikrer de, at området er bedre rustet til at modstå hede, tørke, kraftig regn og andre konsekvenser af et skiftende klima.
Måle, lære og fortsætte med at forbedre
Den økologiske udvikling af Flevokust Haven stopper ikke, så snart træerne og blomsterne er plantet. På forskellige steder måles det, hvad der sker i området. Sensorer indsamler oplysninger om blandt andet jordbunden, vandlagring, vejrforhold, varme, vind og biodiversitet. Med disse data kan der foretages målrettede justeringer, og erhvervsområdet kan udvikle sig yderligere.
Denne tilgang passer godt ind i Flevokust Havns bredere bæredygtighedsambitioner. Området udvikler sig til et BREEAM-certificeret erhvervsområde. Her ses der ikke kun på de enkelte bygninger, men også på kvaliteten og fremtidssikkerheden for hele området.
“ I Flevokust Haven fandt vi en løsning, hvor økonomi og økologi kan arbejde sammen. ”
Klaas de Jonge